Bæredygtige firma events
Velkommen til Natureheltens events
Skab mindeværdige og bæredygtige virksomhedsevents
Er I klar til at styrke jeres relationer og tage jeres teambuilding til et nyt niveau – med omtanke for naturen og klimaet? Naturhelten tilbyder unikke virksomhedsevents, der kombinerer sociale aktiviteter med bæredygtighed.
Vi donere til naturbevaringsprojekter, når I booker event hos os.
I vil opleve:
Naturen som ramme:
Udforsk omgivelser, hvor frisk luft og grønne områder sætter scenen for samarbejde og kreativitet.
Fokus på bæredygtighed:
Vi skaber events, der tager hensyn til miljøet, og lærer jer, hvordan I kan tage grønne vaner med tilbage til kontoret.
Klimaansvar:
Gør en forskel ved at deltage i aktiviteter, der understøtter en mere klimavenlig fremtid.
Styrkede relationer:
Sammen skaber vi fællesskab og stærkere bånd gennem meningsfulde oplevelser. Eventene formidles også på engelsk, så hele jeres team kan være med!
Mere information og tilbud kontakt: naturvejleder@naturhelten.dk tlf.: +45 41 43 52 42.
Priser
Alle priser er ex. moms
2 timers arrangement:
- Grundpris op til 14 personer DKK 8.300,00 i alt
- V/min. 10 personer DKK 700,00 pr. person
- V/min. 15 personer DKK 590,00 pr. person
- V/min. 30 personer DKK 550,00 pr. person
- V/min. 60 personer DKK 485,00 pr. person
- V/min. 90 personer DKK 425,00 pr. person
- V/min. 150 personer DKK 355,00 pr. person
- V/min. 300 personer DKK 295,00 pr. person
3 timers arrangement:
- Grundpris op til 14 personer DKK 8.900,00 i alt
- V/min. 10 peroner DKK 1.050,00 pr. person
- V/min. 15 personer DKK 620,00 pr. person
- V/min. 30 personer DKK 580,00 pr. person
- V/min. 60 personer DKK 515,00 pr. person
- V/min. 90 personer DKK 455,00 pr. person
- V/min. 150 personer DKK 385,00 pr. person
- V/min. 300 personer DKK 325,00 pr. person
Prisen indeholder:
Teambuilding-arrangement, klargøring samt oprydning, workshopmaterialer og – udstyr, og professionelle instruktører.
Naturheltens projektleder tilrettelægger ingredienser efter allergihensyn og deltagernes fysiske og helbredsmæssige situationer. Projektlederne er med fra aktivitetsstart til afslutning af aktivitetsforløb samt i projektteamet før og efter forløbet.
Fast transporttillæg: 1.700,00 i alt for Nordsjælland og København. Udgifter til parkering i København tilføjes i det faste transporttillæg.
Tak for jeres interesse!
Vi håber, at I har fundet et event, der passer perfekt til jeres personalegruppe, og som I kan bringe videre ud i livet til gavn for både naturen og miljøet.
Når I booker gennem Naturhelten, støtter I samtidig vores naturbevaringsprojekter i både Europa og Danmark.
Vi er stolte af at være nomineret som en af Danmarks bedste naturvejledere i 2021 og medlem af European Ranger Federation, Naturvejledning Danmark og Mallorca Preservation Foundation.
Vi ser frem til at skabe en uforglemmelig oplevelse sammen med jer!
-
Naturen Vågner
-
Natur, giftige planter og røverhistorier i Brede
-
Den vilde natur og naturens illusionskraft
-
Naturens Høst og kreativ workshop
-
Trækfuglenes liv, fjender og hjælpere
-
Bæredygtig Juleevent og Workshop
Sanketur og Bæredygtig Workshop
(Tilbydes også på engelsk)
Tag din organisation eller gruppe med ud i naturen, hvor foråret bringer liv og nye muligheder. Vi inviterer til en unik oplevelse i de naturrige skovområder ved Dyrehaven, i samarbejde med Peter Liebs Hus.
Her får I mulighed for at opleve naturen gennem alle sanser og styrke fællesskabet i naturrige omgivelser.
På denne workshop kombinerer vi de naturlige omgivelser med læring om ansvarlig sanke-praksis, biodiversitet og bæredygtighed.
I vil undersøge, genkende og indsamle forårets vilde planter, samtidig med at I får indsigt i de dyr, der vågner op fra deres vinterhi og pusler rundt i skovbunden.
En fascinerende blanding af plante- og dyrekendskab, der giver en dybere forståelse af naturen og dens liv.
Med udgangspunkt i naturens egne råvarer vil I opleve at smage frisklavet pesto og naturlige drikke, alt sammen tilberedt i det fri. Som en særlig del af oplevelsen får hver deltager sin egen hjemmelavede pesto med hjem, så I kan fortsætte oplevelsen i hverdagen. Derudover får I indblik i bæredygtige metoder til at integrere naturens skatte i jeres organisation eller liv.
Denne dag er præget af nærvær, sanseoplevelser, fællesskab og inspiration – ideel til team-building, kreativitet og fordybelse i den rige kultur- og naturarv.
Program (tilpasses efter gruppens behov)
- Guidet sanketur med fokus på forårets vilde planter og dyr, der vågner op fra vinterhi
- Dyrekendskab: Observation og forståelse af skovens dyr, der pusler rundt i skovbunden
- Workshop: Fælles tilberedning af smagsprøver – pesto og natur-drikke – i det fri
- Smagsoplevelser og sanseindtryk gennem alle sanser
- Inspiration til at tage naturens skatte med hjem og integrere i dagligdagen
- Refleksion, fællesskab og nye idéer i naturnære rammer
Varighed: 2-3 timer
Mere information og tilbud kontakt: naturvejleder@naturhelten.dk.
En oplevelse med fortællinger, natur og workshop
(Tilbydes også på engelsk)
Tag med på en unik oplevelse i det naturrige område ved Brede, hvor vi sammen udforsker landskabets hemmeligheder. På denne guidede tur vil vi dykke ned i naturens forunderlige verden, hvor planter, dyr og mennesker gennem tiden har været tæt forbundet.
Undervejs vil vi stille skarpt på de giftige planter, som skjuler sig i naturen – planter der både har fascineret, skræmt og været brugt i gamle husråd, myter og fortællinger. Du vil lære, hvordan de passer ind i naturens store kredsløb, og hvorfor de har spillet en vigtig rolle i både kultur- og naturhistorien.
Turen er også fyldt med fortællinger og sande gamle røverhistorier fra Brede-området, hvor natur og menneskers liv har været flettet sammen. Historierne bringer fortiden til live og giver nye perspektiver på det landskab, vi går igennem.
Vi runder dagen af med en bæredygtig workshop, hvor vi bruger udvalgte planter og materialer fra området til at skabe med hænderne. Det bliver en kreativ og jordnær oplevelse, hvor du både får inspiration og en fornemmelse af, hvordan naturen kan bruges på en bæredygtig måde – uden at vi tager mere, end naturen kan give.
Arrangementet sker i tæt samarbejde med Bredes Spisehus, der fuldender oplevelsen med smagsoplevelser. I Spisehusets have kan vi fordybe os i workshoppen, dele indtryk fra turen og mærke roen fra naturen omkring os.
Program (tilpasses efter gruppens behov):
- Oplev biodiversiteten i Bredes naturrige område
- Lær de giftige planter at kende og deres rolle i naturen
- Hør sande gamle røverhistorier og lokale fortællinger
- Skab med hænderne i en bæredygtig workshop med områdets planter
- Nyd fællesskab og smagsoplevelser fra Bredes Spisehus
Varighed: 2-3 timer
Mere information og tilbud kontakt: naturvejleder@naturhelten.dk.
Biodiversitet, optiske illusioner og kreativ workshop
(Tilbydes også på engelsk)
Sommeren i naturen er både frodig, farverig – og til tider bedragerisk.
Naturen kan nemlig narre både dyr og mennesker gennem optiske illusioner, hvor farver, mønstre og former smelter sammen og skjuler eller fremhæver liv.
På denne tur udforsker vi den vilde natur i sommermånederne, hvor vi stiller skarpt på biodiversiteten og opdager, hvordan naturen arbejder på flere niveauer. Vi dykker ned i de tre niveauer af biodiversitet, der er afgørende for at forstå naturens mangfoldighed og de komplekse processer, som understøtter livet på Jorden:
- genetisk mangfoldighed
- artsrigdom
- økosystemernes samspil
Undervejs bevæger vi os gennem landskaberne, hvor vi undersøger, hvordan illusioner, tilpasninger og naturens tricks har udviklet sig til at beskytte, lokke eller overleve.
Vi afslutter dagen med en kreativ Natur Byg-workshop i Restaurantens skønne udeområde, hvor vi arbejder med materialer fra naturen og bygger små værker inspireret af de oplevelser, vi har fået undervejs.
Program (tilpasses efter gruppens behov)
- Oplev sommerens vilde natur og dens optiske illusioner
- Forstå biodiversitetens tre niveauer: gener, arter og økosystemer
- Udforsk landskaberne og lær om naturens tricks og tilpasninger
- Skab dine egne naturværker i workshoppen Natur Byg
- Nyd stemningen i Restaurantens hyggelige udeområde
Varighed: 2 timer
Mere information og tilbud kontakt: naturvejleder@naturhelten.dk.
Smag, sanke og skab med naturens gaver
(Tilbydes også på engelsk)
Efteråret er naturens store høsttid – en tid, hvor vi kan samle, smage og skabe med det, landskabet giver os. På denne tur sætter vi fokus på bæredygtig høst: hvad vi kan samle, hvornår det er bedst at gøre det, og hvordan vi kan gøre det på en måde, der støtter naturens balance.
Vi ser nærmere på, hvilke planter vi hjælper naturen ved at høste, og hvilke arter der er fredede og skal have lov at stå urørte. Samtidig lærer vi, hvordan vi kan opbevare de naturlige materialer, så de holder længere og kan bruges til vinterens hjemlige hyggeprojekter – noget, der også er dokumenteret sundhedsfremmende gennem
craft-psykologi forskning.
Undervejs samler vi svampe, urter, planter og bær, smager på udvalgte råvarer i naturen, og får ny viden om de skjulte ressourcer, vi kan finde lige omkring os.
Turen afsluttes i restaurantens hyggelige udeområde, hvor der er gjort klar til en bæredygtig workshop. Her skaber deltagerne deres egen lille “tur-souvenir” inspireret af dagens høst – et minde, der kan tages med hjem og vække glæde langt ind i vinteren.
Program (tilpasses efter gruppens behov)
- Lær at høste naturens råvarer bæredygtigt – hvad, hvornår og hvordan
- Få indsigt i, hvilke planter vi hjælper naturen ved at sanke – og hvilke der er fredede
- Smag på naturens gaver: svampe, urter, bær og vilde planter
- Få tips til opbevaring og brug af de høstede materialer i vinterens hyggeprojekter
- Oplev en kreativ bæredygtig workshop og lav din egen “tur-souvenir”
- Nyd fællesskab og afslapning i restaurantens udeområde
Varighed: 3 timer
Mere information og tilbud kontakt: naturvejleder@naturhelten.dk.
Stævnemøder, slåskampe og byggeri for naturens udsatte dyr
(Tilbydes også på engelsk)
Tag med på en spændende tur, hvor vi går tæt på dyrenes stævnemøder og slåskampe – og undersøger, hvem der er fjender, og hvem der er hjælpere i naturens store netværk.
Vi begiver os ud i landskabet og stiller skarpt på de mange måder, dyr overlever på: samarbejde, konkurrence, kamp – og tilpasning.
Turen giver indblik i det komplekse samspil, der hele tiden foregår i naturen, og hvordan trækfuglene spiller en vigtig rolle i denne balance.
Efter vandringen vender vi tilbage til restaurantens udeområde, hvor vi sammen bygger med bæredygtige restmaterialer doneret af lokale virksomheder.
Her skaber vi små projekter, der kan være til gavn for naturens udsatte dyr. Deltagerne kan vælge at overdrage deres byggeri til virksomhedens udeområde, så det støtter biodiversiteten dér – eller tage det med hjem og hjælpe dyrelivet i deres eget nærmiljø.
Program (tilpasses efter gruppens behov)
- Lær om trækfuglenes liv og naturens spil mellem fjender og hjælpere
- Få indblik i dyrenes stævnemøder, konflikter og overlevelsesstrategier
- Oplev naturens balance mellem kamp, konkurrence og samarbejde
- Byg i bæredygtige restmaterialer doneret af lokale virksomheder
- Skab projekter, der hjælper udsatte dyr i området
- Vælg selv, om dit byggeri skal støtte biodiversiteten lokalt – eller i dit eget nærområde
Varighed: 3 timer
Mere information og tilbud kontakt: naturvejleder@naturhelten.dk.
Sanketur, naturens materialer og julens kreative hygge
(Tilbydes også på engelsk)
Kom med ud i vinterens landskab og oplev julens magi på en anderledes og bæredygtig måde. Vi begiver os ud på en sanketur, hvor vi samler naturens egne materialer – gran, kogler, bær, mos og grene – som senere bliver til unikke juledekorationer.
Turen byder på fællesskab, kreativitet og fordybelse, hvor vi mærker naturens ro og finder inspiration til en grønnere jul.
Efter vandringen vender vi tilbage til restaurantens udeområde, hvor vi arbejder med naturens overskud og skaber noget smukt, der både spreder hygge og gør godt for klimaet.
Der gives inspiration til naturens vinterhøst og uddeles smagsprøver.
På turen oplever du:
- Sanketur i vinterlandskabet – vi samler gran, kogler, bær, mos og grene
- Workshop – skab dine egne juledekorationer af naturmaterialer
- Inspiration til en grønnere og mere bæredygtig jul
- Fællesskab, hygge og nærvær med duften af gran og naturens stilhed
- Dit eget juleværk – tag en unik, bæredygtig juledekoration med hjem
Varighed: 2-3 timer
Mere information og tilbud kontakt: naturvejleder@naturhelten.dk.