Tag med på en sanselig og lærerig oplevelse, hvor vi dykker ned i Mallorcas rige madkulturelle arv. På denne historiske vandring gennem øens kulinariske landskab udforsker vi, hvordan mad og råvarer har formet livet for mallorcinere gennem århundreder – fra maurernes sofistikerede kunstvanding og krydderier, til de kristne erobreres brød, vin og olivenolie.
Vi bevæger os gennem terrasserede landskaber, hvor gamle oliventræer stadig bærer frugt, og ser, hvordan gamle dyrkningsmetoder og lokale sorter – som ‘ramallet’-tomater, ‘xeixa’-hvede og ‘sobrassada’-pølser – fortæller om både fattigdom, overlevelse og fest.
Vi dykker også ned i historien bag Es Firo (Pirat Festivalen) der stadigvæk afholdes.
Undervejs laver vi sammen en frokost fra fortiden med ingredienser der inkluderer nybagt ‘pa moreno’ (brun landbrød) med lokal olivenolie og tørret figen, eller fåreost med mandel og honning – alt sammen produceret med metoder, der kan spores flere hundrede år tilbage.
Vi besøger historiske steder, gamle møller og små lokale producenter, og vi undersøger, hvordan klima, geografi og kulturudveksling har sat deres præg på øens mad.
Samtidig reflekterer vi over, hvordan den traditionelle mallorcinske madkultur i dag indgår i en globaliseret verden – og hvorfor den stadig har betydning.
Der er også mulighed for at besøg et af Mallorcas ældste bygninger med over 500 års historie med charmerende hjørner, traditionelle atmosfærer- og opleve den arabiske have.
Formål:
At give deltagerne en tværfaglig forståelse af samspillet mellem historie, geografi og madkultur – med fokus på identitet, bæredygtighed og lokal forankring.
Fagligt afsæt:
Historie, samfundsfag, naturgeografi og biologi – og selvfølgelig smagen som vores guide.
Praktisk:
Turen foregår som en kombination af vandring, samtaler med lokale og frokost. Husk gode sko, åbne sanser og appetit på fortiden!
Vælger I dette event på den sidste rejsedag er der mulighed for at bruge tiden efter spisningen til evaluering af ugens oplevelser
Danske Bank: 3409 - 12970285
IBAN-nr.:
SWIFT-kode:
CVR-nr.: 41187565
Mail: Naturvejleder@naturhelten.dk
Tlf.: +45 41435242
2820 Gentofte
Danmark
Copyrights til Naturhelten.dk