NOMINERET TIL DANMARKS BEDSTE NATURFORMIDLER 2021

Naturen på Recept af Peter Qvortrup Geisling

Hver 10. barn har aldrig badet i havet

Han kender undersøgelser, der viser, at 10 procent af danske børn aldrig har badet i havet, og at børn tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen som deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn, som en undersøgelse foretaget af Danmarks Naturfredningsforening og Gallup viser.

“Vildt og farligt - om børns og unges bevægelseslege”

Uddrag fra: Ellen Beate Sandseter Hansen.

“Selv om børn først og fremmest leger risikofyldte lege, fordi det giver dem nogle positive oplevelser, er der også mange ubevidste positive effekter ved, at børn leger disse lege. Ud fra en mere instrumentel synsvinkel har børn behov for at få testet deres egne grænser og beherske flere og flere nye opgaver. På den måde udvikler de sig til individer, der er rustet til at mestre det samfund, de lever i, både her og nu og i fremtiden. Ifølge Aldis (1975) har legen en vigtig funktion, i og med at den sætter børn i stand til at beherske risici, som de kommer til at møde, når de bliver voksne, og Sutton-Smith (1997) mener, at børn gennem deres leg skaber sig nogle usikre og risikofyldte situationer, som de kan øve sig i at mestre.

I legen kan man få erfaring med en risiko inden for relativt trygge rammer, og konsekvenserne er som regel ikke så alvorlige (Bruner, 1976)”

Motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6 årige børn.

Udarbejdet af Sundhedsstyrelsen 2016

Gode motoriske kompetencer har betydning for barnets selvfølelse og for barnets deltagelse
i sociale sammenhænge og styrker barnets forudsætninger for at være fysisk aktiv. Men også andre forhold spiller ind. Et barn med knap så god motorik kan derfor godt være mere fysisk aktiv end et barn med god motorik. Men jo mere kompetente børn føler sig på det motoriske område, jo større sandsynlighed er der for, at børnene senere i livet vælger fysiske fritidsaktiviteter

Børns kropslige forankring i verden

Børn er ikke motiverede for fysisk træning med vægt på biomedicinsk effekt. De bevæger sig, fordi det er sjovt, fordi det giver mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, og fordi de er motiverede for at mestre kroppen og de motoriske udfordringer, som hverdagen byder på.

Når vi studerer små børn, der bevæger sig, er vi ikke i tvivl om, at ’de er deres krop’, og at kroppen er deres greb på verden: når de retter sig mod verden og er til stede med alle krop- pens sanser, aner vi,

at deltagelsen ikke er resultat af en tanke og beslutning om at forflytte sig og deltage.

Bevægelsen kommer før tanken om den (175/176).

I en sådan forståelse af krop og deltagelse er kroppen ikke blot grundlaget for udvikling af bevægelsesmæssige og motoriske kompetencer, men også for en særlig måde at være i verden på.

Vi kan derfor ikke forholde os til bevægelse og sundhedsfremme uden at medtænke krop, sansning og bevægelse som barnets grundlag for at erobre verden, for erkendelse og viden, for følelser og empati og for dannelse af sociale relationer.

Bevægelse som sundhedsfremmende aktivitet er således inkluderet i et bredt kropsbegreb, der også vedrører hele barnets eksistens.